Michael Kviums vægmaleri i Oluf Høsts sommeratelier
Kvium, Høst og det, der lurer i horisonten” (2023)
Af Helene Høm, Kunsavisen, Maj 2023
Med en totalinstallation af Michael Kvium og en genskabelse af avantgarde-udstillingen ”Neue dänische Malerei” fra Nationalgalleriet i Berlin 1932, står Oluf Høst Museet i Gudhjem stærkt.
På en bænk af tarme, mavesække og svinebestand betragter vi dystopiens foruroligende skønhed, som var det et sofastykke.
Vi sidder med ryggen til udsigten, hævet over klipper og horisont i feriebyen Gudhjem, placeret i maleren Oluf Høsts daværende sommeratelier, der troner højt i museets betagende klippehave. Her kan Michael Kviums installation ”The Noise of Silence” ses sommeren over.
Kunstnerisk krise forløst af Høst
Da Michael Kvium deltog i DRs (i øvrigt anbefalelsesværdige) ”Kunstnerkolonien på Bornholm” i 2021, ankom han med en kunstnerisk krise, der gjorde det noget nær umuligt at producere noget som helst, han syntes gav mening.
Lige indtil han gav sig til at betragte værker af Gudhjem-maleren Oluf Høst (1884-1966), hvis daværende hjem i dag udgør Oluf Høst Museet.
Særligt ét af husmandsstedet Bognemark, som Høst i øvrigt købte for næsen af kunstnerkollegaen Niels Lergaard og malede mere end 100 gange over 30 år, satte en proces i gang. Den brændende orange ”undergangshimmel” i vognportens udkik fra gårdens velkendte turkisblå længer ledte Kviums tanker hen på, at Olufs Høsts mange solnedgange måske også kan ses som billeder på Det endelige?
Nu har Kvium selv skabt sin egen version af Det endelige (godt hjulpet af assistent Louise Rosendal) i et stort orange vægmaleri fra gulv til loft. Med sin flydende lethed og sine vindblæste birkestammer insinuerer maleriet både solnedgang, skovbrandes hærgen og klimakrisens kemiske og umiddelbart usynlige, men dermed ikke mindre giftige, dødsstød mod naturens skønhed og kraft.
Kollektivets mavesække
At maleriet kan betragtes fra en fællesskabsorienteret kæmpebænk, der holdes oppe af svineskinker og er beklædt med et DSB-agtigt gulvtæppestof med ornamenter af forbundne mavesække og tarme, gør oplevelsen både kollektiv, passiv og altfortærende.
Vi sættes direkte overfor konsekvenserne af den påvirkning, vores fælles fødevareproduktion og konsum udgør, og på en og samme tid er det smukt og dybt utilpasset.
Maleriet brænder længe efter. Det vil med al sandsynlighed blive i bevidstheden, selv når det efter udstillingsperioden males over igen.
Museumsdirektør Martin R.W. Brandt og kurator Vanja Falk har gjort et scoop med invitationen af Michael Kvium. Han formår at møde Oluf Høsts tematiske motivverden og de smukke fysiske omgivelser omkring museet med sit eget aktuelle og kompromisløse formsprog. Høsts sommeratelier er ikke stort, men det er oplevelsen til gengæld.
Vingesuset fra Berlin
En god ide er det også at samle dansk malerkunsts avantgarde, der i 1932 blev inviteret til fællesudstillingen ”Neue dänische Malerei” på Nationalgalleriet i Berlin.
Udstillingen blev pillet ned kun få uger før Hitler kom til magten i 1933, og Oluf Høst opnåede forinden at sælge et af sine udstillede billeder til det tyske Nationalgalleri. Det var skumringsbilledet ”Aften” (1930), der møder en som noget det første i den flot kuraterede ophængning af udstillingen fra 1932.
Værket hænger i jævnbyrdigt selskab med Jens Søndergaards vesterhavsforblæste ”Aften ved havet” (1931).
Sammen slår de to værker en streng an, der tydeligt kombinerer det smukke med det faretruende i uvishedens horisonter.
Hitler var endnu ikke ved magten, men det foruroligende fyldte landskaberne hos begge kunstnere, i al deres ellers frie svømmen i farvernes og strøgenes mange nye og uudforskede muligheder, der med modernismen nærmest skyllede ind over dansk landskabsmaleri i de år.
Adskillige store danske museer har udlånt værker, så man ved selvsyn kan opleve f.eks. Wilhelm Lundstrøms berømte ”Stående Model” (1931), der er så sært sanselig og kubistisk på en og samme tid, eller Harald Giersings dødegrå ”Tre damer i sort” (1922-23), der ansigtsløse og i kæmpeformat lader til at skue ind i samtidens dystre tendenser.
Størstedelen af udstillingen består af værker, der blev vist i Berlin. Ved undtagelser er det lykkedes museet at finde en skitse eller en meget lig variation.
En glubsk malerglæde
Oluf Høst udviste en glubsk malerglæde de år. I begyndelsen af 1930erne udgjorde Gudhjem en regulær kunstnerkoloni om sommeren, og Høst søgte ud i alle maleriets yderkroge hvad angik farvevalg, maleteknikker og motiver. Han var stærkt inspireret af samtidens kolleger, af tysk ekspressionisme, italiensk freskomaleri og især af Cézanne.
Udtrykskraften og den livfulde kvalitet gjorde, at Høst blev inviteret til at udstille i Warszawa, New York, Amsterdam og Bruxelles. Han repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 1934.
I en alder af 53 stod Høst midt i et internationalt gennembrud, da nazisterne i 1937 erklærede maleriet ”Aften” på ”Nationalgallerei Berlin” for ’entartet’.
Dermed lukkede det internationale vindue sig for Høst. Han vendte sig ufortrødent mod det hjemlige, uden nogensinde at give køb på sine maleriske ambitioner.
Oluf Høst Museet
Løkkegade 35, 3760 Gudhjem
Til 21. Oktober 2023
(Oluf Høst, Aften (1930). Maleriet blev købt af Nationalgalleriet i Berlin og senere erklæret "entartet" af Nazisterne)
