Artikel ex.1

Image

Eugène Delacroixs " Friheden fører folket på barrikaderne" fra 1830.

Klumme “Pøbelvælde” (2017)

Af Helene Høm, Lørdag 15 Juli, 2017, Bornholms Tidende Sektion 2 (Weekend)  COPYRIGHT: Artiklen må ikke kopieres eller linkes til

KLUMME

 

KLUMME

 

Noget med laser og pjalter, uhumske analfabeter fulde af sygdomme, dårskab og vrede. Mørk middelalder, hvor folket stjæler, pisser og horer, og hvor epidemierne breder sig som undslupne svinebestande.

Børn der dør, og voksne der må gå fra hus og hjem. Hvis de ellers havde et. Trælle, slaver, fæstebønder, varme hænder. Oprør.

Marie Antoinettes rødlakerede mund, der siger: " Jamen, så giv dem da kage" om det sultne folk, inden hendes hoved røg af i guillotinen og trillede ind i verdenshistorien.

Både hovedet og citatet gjorde det, for hvad vidste Marie Antoinette om sult? Men hovedet gav frihed, lighed og broderskab.

Eller gjorde det? .


Demokrati og kaos

Det arabiske forår er nyligt endt i Aleppos rædsler. Det tøende ' Glasnost' i Rusland er resulteret i Putin. Mediemonstret Trump fik magten over verdens mest indflydelsesrige land, af folket.

 

Vi har X-factor, hvor man ikke skal kunne noget for at blive berømt eller blive kaldt professionel.

 

Vi har journalister, der ikke skal stå inde for andet end den personlighed, de udrykker i deres artikler, mens ' tilstræbt objektivitet' og ' fakta' viger pladsen.

 

Vi opererer med alternative fakta og fake news. Vi laver iscenesatte dokumentarfilm baseret på vores følelser omkring faktiske begivenheder.

Vi skriver autofiktion, ikke kun om os selv, men også om andre virkelige mennesker i vores nærhed. Vi skændes uhæmmet på Facebook.


Et underholdningsregime

Det hele videregives af uredigeret og faktuelt ukorrigeret af medierne. Det er mægtigt underholdende, men det har ikke så meget med demokrati at gøre.

Det, der blev glemt i demokratiets smukke tjeneste er, at demokrati forudsætter både dannelse og uddannelse. Det forudsætter respekt og lytten. Det kræver viden at have en mening om ting, og kræver modet til at vide, hvad vi ikke selv ved.

 

Vi har et underholdningsvælde. Et vælde, der hævder, at alle har lige meget at skulle have sagt om alting baseret på følelser.

 

Men måske er der grund til at lade advokaten stå for retssagen og murermesteren for, hvordan huset skal bygges. Hvad får vi ud af, at enhver har ret til at kritisere og belære den uddannede? Vil man have et hus, som den store stygge østenvind kan blæse omkuld på et splitsekund, fordi man føler, at mureren patroniserer, står det da enhver frit for at belære ham om, hvordan han skal bygge det. Så kan vi måske lære det.


Kunstelite og sofakendere

Særligt kulturlivet lider under det misforståede demokrati i disse år. På Bornholm har både øens teater og museum været en tur i de sociale - og trykte - mediers gabestokke, uden relation til fakta og sagsforsløb i øvrigt.

 

Og den, der er optaget af fakta og saglig debat, er desværre ikke ligefrem opmuntret til at melde sig under læserbrevsskribenter og bloggeres faner i de sociale mediers arena."Kunstelite" er nærmest blevet et fyord.

Også her i avisen, hvor læserbrevsskribenter eksempelvis kundgør, at " god kunst er kunst, som mange kan lide og dårlig kunst er kunst som ingen kan lide", tydeligvis uden skyggen af viden om kunst på andet end sofa-og " jeg føler"-niveau.

 

Det regner med borgerkritik til det kunstneriske råd, der har valgt de tre kunstnere til Rønnes rundkørsler. Men jeg ville nu nødigt have et hold tilfældige borgere i sådant råd. Så ville det være en gruppe fuldstændigt uden nogen som helst baggrund, forudsætninger, uddannelse, erfaring eller nødvendigvis intuitiv forståelse for kunst, der skulle vælge den kunst, vi andre skal se på.

 

En anden læserbrevsskribent, nylig oplyst af Holbergs " Erasmus Montanus", mener, at kultureliten (fuldstændig som Erasmus) bruger så " mange flotte kulturelle ord, at den almindelige bornholmer ikke fatter et ord af det hele.

 

Men dermed ikke ment, at eliten skulle blive bedre til at formidle deres viden, nej, kultureliten bør i stedet indordne sig bornholmerne, ligesom Erasmus i stykket. 

At det skulle være en fordel på Bornholm at fastholde, at jorden er flad, fordi den almindelige bornholmer ikke forstår andet, går over min forstand. Det er kort sagt pøbelvælde.


Fagudtryk og viden

Kultureliten bruger et andet sprog, det er sandt. Det lærer man på en kunstuddannelse, om det så er et kunstakademi, en forfatterskole, et musikkonservatorium eller en skuespillerskole. Ligesom en advokat lærer sine fagudtryk, og mureren gør.

 

Kultureliten har uddannet sig til at bevæge sig ud over " kan lide og kan ikke lide". Den kan gå ind at se, forstå og analysere, hvad kunstnerne rent faktisk laver, uanset hvad de selv synes er pænt eller godt kan lide derhjemme.

 

Kultureliten ved noget om, hvilken kontekst værkerne befinder sig i, de historiske, geografiske og politiske rammer. De har lært at se på ting, analysere dem, kritisere dem og spørge: Hvorfor laver Gjerdevik to containere med noget, der ligner en satellitantenne på? Hvorfor laver Randi og Katrine en rundkirke? Og nej, personligt er jeg ikke vild med hobbit-rundkirken, men niveauet for den debat, der foregår omkring den, finder jeg endnu mere fatal og miniputsamfundsagtig.

 

Lige der rammer kunstnerduoen så måske desværre alligevel noget bornholmsk?


Sidde på en sten og glo

Hvorfor sker det?

Måske fordi vi ikke har tid til at tilegne os viden længere. Ordentlig viden. Vi er mærket af underholdningsindustri, for det er hovedsagelig den, vi får vores viden fra. Den går ud på at lave noget, folk godt kan lide, så det sælger billetter, giver klik og seertal.

 

Underholdningsindustrien - om det så er X-factor, TV-avisen eller Bornholms Tidende - satser på laveste fællesnævner. Det skal ikke være svært at forstå, det skal ikke være svært at lave, det skal vække følelser og være vellidt, genkendeligt og hurtigt. Men underholdningsvældet flytter sjældent vores verdensbillede.

 

Vi taler om videnssamfund, men tiden til at tilegne sig viden er næsten forsvindende. Vi dyrker den nemme berømmelse eller den hurtige nethistorie skrevet på rekordtid. Alt skal produceres og indtages hurtigt, om det så er nyheder, mad, samvær med børnene eller kunst.

 

Vi læser for få bøger, tegner, spiller, fordyber og specialiserer os for lidt.

 

Vi sidder for sjældent på en sten i skovbrynet og glor, vi falder for sjældent i staver og lader tankene vandre, så de tusind informationer, vi får ind, bliver fordøjet og sorteret.

 

Fordybelse regnes for uproduktivt. Det er samtidig ikke overvågeligt, så ingen kan lave profiler eller statistikker på os, ingen kan tjene penge på os eller spore, hvor vi er, når vi slukker mobilen, læser en bog eller ser på en solopgang.

 

Lav revolte. Brug sommerferien på det.