I 2021 vandt jeg en tekstkonkurrence om en ny befrielsessang til Bornholm. Imens Danmark jublede, blev bornholm først bombet, siden besat af russerne - et forholdsvis ukendt stykke Danmarkshistorie. Først 11 måneder senere blev Bornholm befriet efter 2. Verdenskrig. Det skete den 5. april 1946.
Bornholm's liberation song: In 2021, I won a competition to write a new liberation song for Bornholm. I the days when Denmark rejoiced at the end of 2. World War II, Bornholm was first bombed and then occupied by the Russians - a relatively unknown piece of Danish history. It wasn't until 11 months later that Bornholm was liberated after World War II. It happened on 5 April 1946.
Midt i en verden
Tekst: Helene Høm / Musik: Jakob Lorentzen/ 2021
Midt i en verden
Tekst: Helene Høm / Musik: Jakob Lorentzen
- Midt i en verden, men ude af sind
blandt menneskers færden i krigenes vind.
Der stiger en perle fra Østersøens bund
der falder en tåre, der lukkes en mund.
- og hvert et håb forliser.
- Midt i en stue, der faldt som ruin
på dagen for frihed, der aldrig blev din
og alt blev dig taget, din modstand blev ny,
mens Dannebrog vajed på land og i by.
- og hvert et råb fortabes.
- Et år midt i krigen, alene til havs
mens Danmark var frigjort, men fortsat var tavs
da drev du i strømme i magternes spil
en klippe af modstand, en drøm om man vil.
- og hver en kyst forsvinder.
- Midt i et stridsmål, hvor ingen har ret
og tilfældet råder på spillernes bræt.
Og ingen er dansker, og ingen er tysk,
og ingen er russer, og ingen ser lys.
- og hvert et navn forsvinder.
- Blandt snerler og stier, ved mole, på mark
er ånden et opråb, et livsdygtigt spark.
Der lever en tanke, så stolt og så fri
selv uden et hjemland, at spejle sig i.
- og hver en sjæl sig strider.
- Midt i en frihed, da dagen så gryer,
hvor solen gik ned over ufrie byer.
Der findes en galskab, der straks bryder frem
fra mindernes kæde, når krigen tager hjem.
- og hver en favn dig rummer
- For hjerternes renhed er større end magt,
og øens betydning er mere end sagt.
Der lever en glæde, som vildt spirer frem
fra klippernes sprækker, i det, der er hjem.
- og hver en tåre falder.
- I ell’ve måner, i tusinde år,
det skete i havet, det skete i går,
men klippen, den står her, og sjælen endnu
for ’jemlandet’s skønhed kan ej slås itu.
- men mindet ej forliser.