Bornholms befrielsessang

I 2021 vandt jeg en tekstkonkurrence om en ny befrielsessang til Bornholm. Imens Danmark jublede, blev bornholm først bombet, siden besat af russerne - et forholdsvis ukendt stykke Danmarkshistorie. Først 11 måneder senere blev Bornholm befriet efter 2. Verdenskrig. Det skete den 5. april 1946.

Midt i en verden

Tekst: Helene Høm / Musik: Jakob Lorentzen/ 2021

 


Midt i en verden

Tekst: Helene Høm / Musik: Jakob Lorentzen

 

  1. Midt i en verden, men ude af sind

blandt menneskers færden i krigenes vind.

Der stiger en perle fra Østersøens bund

der falder en tåre, der lukkes en mund.

- og hvert et håb forliser.

 

 

  1. Midt i en stue, der faldt som ruin

på dagen for frihed, der aldrig blev din

​og alt blev dig taget, din modstand blev ny,

mens Dannebrog vajed på land og i by.​​

- og hvert et råb fortabes.

 

 

  1. Et år midt i krigen, alene til havs

mens Danmark var frigjort, ​men​ fortsat var tavs

da drev du i strømme i magternes spil

en klippe af modstand, en drøm om man vil.

- og hver en kyst forsvinder.

 

 

  1. Midt i et stridsmål, hvor ingen har ret

​og tilfældet råder på spillernes bræt.

Og ingen er dansker, og ingen er tysk,

og ingen er russer, og ingen ser lys.

- og hvert et navn forsvinder.

 

 

  1. Blandt snerler og stier, ved mole, på mark

er ånden et opråb, et livsdygtigt spark.

Der lever en tanke, så stolt og så fri

selv uden et hjemland, at ​spejle sig i.

- og hver en sjæl sig strider.

 

 

  1. Midt i en frihed, da dagen ​så gry​​er,

hvor solen ​gik ​ned ​over ​u​frie byer.

Der findes en galskab, der straks bryder frem

fra mindernes kæde, ​når krigen​ tager hjem.

- og hver en favn dig rummer

 

 

  1. For hjerternes renhed er større end magt,

og øens betydning er mere end sagt.

Der lever en glæde, som vildt spirer frem

fra klippernes sprækker, i det, der er hjem.

- og hver en tåre falder.

 

 

  1. I ell’ve måner, i tusinde år,

det skete i havet, det skete i går,

men klippen, den står her, og sjælen endnu

for ’jemlandet’s ​skønhed kan ej slås itu.

- men mindet ej forliser.