Strip Tease 2005 / 2016

"Strip Tease" 2005 og 2016

En kostumeperformance.

En kjole fuld af åbninger skabt på Akademi for Scenekunst i 2002 blev starten på kostumeperformancen "Strip Tease" , der med vilje skrives med gåseøjne. Der er tale om en metaforisk afklædning.

Forestillingen havde premiere på Junge Hunde Festival, der blev holdt på Entrescenen Århus og Kanonhallen København i 2005. Kirsten Dahl fra Aarhus Stiftstidende skrev:

...Helene Høms "Strip Tease" hører til blandt Junge Hunde 05 bedste bud på ny ung scenekunst. I et lille mønstertapetseret rum afdækker og afslører hun med udstråling, præcision og en fin timing intimitetens gråzoner - de allerinderste ubehageligheder og grimheder, som vi helst vil lukke øjnende for.

Idé, kostumer og visuelt udtryk: Helene Høm. Tekst: Helene Høm. På scenen: Helene Høm. Lysdesign: Sissel Romme Christensen.

 

Image

Fra forestillingen i version 2005

 

I 2016, hvor jeg havde startet UNDREVÆRKET i Gudhjem i samarbejde med Thomas Danielsen, fik jeg støtte til en genopsætning og nyudvikling af den nu 11 år gamle forestilling. Den nye version havde premiere under Bornholms Kulturuge 2016. Publikum sagde:

” Den går lige ind i de der ar, man har”

”Grumt og herligt! ”

”Jeg kan ikke tale om det. Forestillingen sidder simpelthen i kroppen på mig”

 

Image

 

Et psykologisk portræt, der bevæger sig derind, hvor sproget hører op.

Titlen er en metafor, og forestillingen er et skøn-æstetisk horror show, hvor indre sandheder og ydre fremtoning balancerer på paradoksernes knivsæg. I den billedstærke solo giver scenekunster Helene Høm nogle af tilværelsens skyggesider lov at udspille sig for øjnene af publikum, på både humoristisk og foruroligende vis.

Produktion: Undreværket. Idé, kostumer og visuelt udtryk: Helene Høm. Tekst: Helene Høm. På scenen: Helene Høm. Komponist: Gry Næhr Bagøien. Lysdesign: Sissel Romme Christensen.Teknik: Thomas Danielse. Konsulenthjælp: Katrine Karlsen, Sissel Romme Christensen, Thomas Danielsen.

Foto: Justine Høgh/Montage : Undreværket.